Beskrivelse af selskabslokalet

Hobro Boligforening har et selskabslokale, som udlejes til beboere og medlemmer i forbindelse med familiefest, konfirmation, møder m.m. 
Selskabslokalet er beliggende på Smedevej 28 i Hobro.

Der er plads til max. 60 personer.

Lokalet udlejes ikke til ungdomsfester.

Tjekliste i forbindelse med rengøring af lokalet efter brug findes under blanketter i menuen til venstre.

Selskabslokalet er istandsat i 2021/2022, hvor der også er installeret varmepumpe i lokalet.

Faciliteter:

  • Lokalet har et lille køkken, som ikke egner sig til madlavning til mange personer. 
  • Der er stort køle/fryseskab og et stort glaskøleskab i lokalet, samt et lille køleskab i køkkenet.
  • I køkkenet er der et almindeligt komfur, en mikroovn, to kaffemaskiner, en kogekedel og en industriopvaskemaskine.
  • Der findes service til max 60 personer samt diverse serveringsservice, termokander, 
  • Der er 2 toiletter (det ene toilet er handicapvenligt og har også puslefaciliteter), samt et ekstra rum til opbevaring.

Du er selvfølgelig velkommen til at komme og se lokalet inden du lejer det.

Overordnet reglement:

  • Det er lejers ansvar, at overholde myndighedernes krav vedr. udskænkning af alkohol.
  • Man må kun opholde sig i selve lokalet og på de anviste udenomsarealer. Ophold udenfor lokalet må ikke være til gene for omkringboende.
  • Der må gerne spilles musik i lokalet, men der skal tages hensyn til omkringboende m.h.t. lydstyrke og tidspunkt på døgnet.
  • Selve lokalet, udenomsarealer og inventar skal behandles forsvarligt og sker der skader, er lejer ansvarlig for at betale for udbedring eller nyanskaffelser.